Beskæftigelsesministeren besøger Abena

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besøgte den 19. juni 2017 ABENA i Aabenraa. Det skete bl.a. i anledning af en ny undersøgelse, der viser, at produktiviteten i Syd- og Sønderjylland i perioden 2010-2015 er steget med hele 10% mod et landsgennemsnit på 5,1%.

ABENA, der er en af Sealing Systems store kunder og samarbejdspartnere, bliver fremhævet som en mønstervirksomhed med hensyn til automatisering, der har ført til en stigning i produktiviteten på ikke mindre end 50%. Sealing System har leveret komplette, automatiske og fleksible pakkelinjer til pakning af bleer med efterfølgende robotpalletering.