CASE STORY: GRUNDFOS UP2000

Grundfos er en af verdens førende producenter af pumper. Inden for cirkulations-pumper er Grundfos verdens største.

Leverance:

Automatisk Wrap Around displaypakning af pumper og følgende robotpalletering.

Kapaciteten på linjen er 15 pumper pr. min.

Funktionsbeskrivelse

Opgaven bestod i at udskifte en eksisterende Wrap Around (WA) maskine samt en bakkerejser. Grundfos ønskede en løsning med meget høj driftsikkerhed og hurtige omstilllingstider. Samtidig skulle det være en meget operatørvenlig løsning.

Et operatørdisplay gør det nemt for operatøren at overskue alle funktioner, og informerer operatøren om eventuelle fejl samt forklaring om udbedringer.

Første proces på linjen er en bakkerejsning. En Meurer CM/TA 400 bakkerejser rejser et indlæg, der lægges ned i en palette, hvor pumpen manuelt anbringes. Pumperne transporteres herefter automatisk til en Meurer CM/TP 25-B 400 Wrap Around maskine, hvor indlægget med pumpen skubbes ud af paletten. Pumperne pakkes derefter i WA karton. Kassen etiketteres og vendes, inden den ankommer til to manuelle pakkepladser, hvor operatører anbringer de øvrige komponenter i kassen.

Låget lukkes automatisk inden kassen kører igennem et visionanlæg.

Kassen palleteres med en Okura A-1200 robot.
Alle komponenter som indgår i palleteringscellen er produceret af Sealing System A/S.