Salgsminded reservedelsekspedient med teknisk baggrund

Vigtig info

Ansøgningsfrist: 20. november 2017

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgning og yderligere oplysninger

JKS Career varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Anne Lenith på tlf.: 30 85 13 07.

Lyder jobbet som noget for dig, bedes du fremsende en ansøgning, dit CV samt relevante dokumenter til e-mail: 160ALE001@jks.dk.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og første samtale vil blive afholdt hos JKS.

Kort om Sealing System

Sealing System er i stabil vækst, og vi søger medarbejdere med lyst og evner til at være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er plads til at tilgodese den enkeltes ønsker og ambitioner.

Som medarbejder hos os er du med til at udvikle moderne automationsløsninger, der beviseligt bidrager til at bevare arbejdspladser i Danmark.

Sealing System er en projektorienteret virksomhed, der leverer pakkemaskiner, komplette pakkelinjer og innovative systemløsninger til intern transport og pakkeprocesser, hvor robotteknologi er en central del. Vi er en kombineret handels- og produktions-virksomhed, og har agenturer på robotter og mange andre maskiner inden for pakkelinjer, som typisk anvendes i food og non-food industrien.

Kig rundt på websiden og læs mere om os og vores produkter

Kort om jobbet

Interesserer du dig for teknisk salg og indkøb? Arbejder du ansvarsbevidst med registrering af ind- og udgående varer fra lager? Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt. Som reservedelsekspedient bliver du en del af virksomhedens after sales/reservedelsafdeling.

Jobbet

Du kommer til at spille en nøglerolle i vores after sales/reservedelsafdeling, hvor du skal servicere danske såvel som internationale kunder samt Sealing Systems interne afdelinger.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:

  • Ordreekspedition, support og salg af reservedele, telefonisk og pr. e-mail
  • Rådgivning og support omkring reservedele
  • Kunde og leverandørkontakt – også kundebesøg i DK i mindre omfang
  • Opdatering og vedligeholdelse af stamdata på varer og reservedele

Om dig

Du har en maskinteknisk baggrund og gerne erfaring med reservedelsekspedition af teknisk karakter fra en lignende stilling. Du er proaktiv i salgsøjemed og motiveres af at skabe og pleje tætte kunderelationer.

Du er god til at kommunikere, både på dansk, engelsk og gerne tysk. Du er vant til at bruge PC i dit arbejde og har gerne erfaring med læsning af tegninger i AutoCAD samt ordrehåndtering i Microsoft Dynamics C5.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er kunde- og serviceminded og trives med stor kontaktflade.
  • Er teknisk og praktisk velfunderet.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og sætter en ære i, at dit arbejde er udført korrekt
  • Er ansvarsbevidst, omhyggelig og mødestabil, og har en positiv tilgang til dine opgaver.

Du trives med mange bolde i luften og er vant til at arbejde selvstændigt. Du yder altid en engageret indsats og møder kunder og kolleger med et smil, også i telefonen og pr. mail. Du er imødekommende og tillidsvækkende, og du trives i et uformelt dynamisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig et spændende job

Vi tilbyder en spændende stilling hos en sund virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at samarbejde med dygtige kolleger i et funktionelt og motiverende arbejdsmiljø. Der vil være rig mulighed for personlig og faglig udvikling, og oplæring vil finde sted. Du ansættes som funktionær.