Sealing System styrker ledelsen

Ansættelse af økonomidirektør er led i udviklingsstrategi
Sealing System er i en rivende udvikling både i Danmark og internationalt med automation og robotteknologi, og som led i Sealing System fortsatte vækstplaner styrkes ledelsen nu med en økonomidirektør. Niels Peter Habekost er udnævnt som økonomidirektør med ansvar for økonomi, it og indkøb.

”Med denne styrkelse af organisationen vil Sealing System sætte endnu mere tryk på innovation og internationale aktiviteter. Herudover vil salgsaktiviteterne blive øget – særligt med den nyudviklede fuldautomatiske Pallelaster IP4 Greenline” udtaler Kjeld Østergaard Jensen.

Bred og relevant erfaringsbaggrund
Niels Peter Habekost har en lang erfaring som Økonomidirektør i både handels- og produktionsvirksomheder. Herudover har han en betydelig erfaring med bestyrelsesarbejde i forskellige virksomheder og brancher.

”Jeg glæder mig til at starte hos Sealing System. Det er en spændende virksomhed med stort potentiale for at vokse i både omsætning og indtjening. Der er en god og stærk kultur drevet af de to ejere og de mange dygtige medarbejdere”, udtaler Niels Peter Habekost.