FoodTech desværre aflyst p.g.a. Corona-situationen

Det vil glæde os at se dig på FoodTech
29. september – 1. oktober 2020

FoodTech er fødevareindustriens mødested, der byder på tre messedage med ny viden, netværk på tværs, inspiration til nye løsninger og et fagligt program – alt sammen i et trygt og ansvarligt koncept, der er tilpasset tiden og de gældende COVID-retningslinjer.

Mød os på:

Stand L9344

Det er værd at besøge os

Specialister i End of Line-Packaging

Sealing System er eksperter inden for end-of-line-packaging. På vores stand på FoodTech kan man f.eks. se en Lantech-kasserejser i den nye inline-version, hvor magasinet sidder bagpå maskinen i stedet for på siden. Det giver et mindre footprint af maskinen, og gør det lettere at få plads til kasserejseren i en lang og smal produktionslinje. Den nye kasserejser griber fat tre steder i kartonen, når den skal rejses og lukkes op. Det giver en mere stabil og sikker drift af kasserejseren.

Ny palleteringssoftware

På FoodTech vil vi også præsentere vores nye palleteringssoftware, der gør det hurtigt og nemt for brugeren selv at lave nye pallemønstre på sin computer. Med denne software er det muligt at lave en palleteringsfil med det nye og ønskede palleteringsmønster. Palleteringsfilen overføres til palleteringsrobotten, der herefter udfører palleteringen præcis som angivet i palleteringsfilen. Det er en stor fordel, hvis brugeren ønsker at pakke produkterne i papkasser med andre dimensioner eller vil have færre lag af papkasser på pallen, etc. En palle kan som bekendt pakkes på utallige måder og mønstre afhængig af kassestørrelse, ønsker og behov. Med den nye palleteringssoftware er det hurtigt og nemt at ændre pallemønstre, hvilket giver en mere fleksibel og omstillingsparat produktion.

Se palleteringscobot i arbejde

På standen vil det også være muligt at se en mindre cobot i arbejde. Cobotten er fra Aubo og er perfekt til mindre palleteringsopgaver. Cobotten kræver naturligvis ingen afskærmning. Sealing System præsenterer også en Okura-robot, der er en traditionel og klassisk palleteringsrobot, der udelukkende er lavet til palletering. Her er ikke så mange dikkedarer – robotten gør, hvad den er bedst til: At palletere, dag ud og dag ind. Alle Sealing System’s palleteringsrobotter kan udstyres med den nye palleteringssoftware, som er omtalt ovenfor. Det er vigtigt for os at etablere et tæt samarbejde med kunden. Dialog en vigtig, og en forudsætning for, at vi i fællesskab finder frem til den rigtige løsning.