Maskiningeniør/-konstruktør

Vil du være en del af projektafdelingen hos en af landets førende virksomheder inden for salg af end-of-line pakkeløsninger? Motiveres du af at arbejde med teknisk projektsalg og spændende industrikunder? Så er det dig, vi søger til jobbet som maskiningeniør/-konstruktør.

Som maskiningeniør/-konstruktør hos Sealing System varetager du en central position, hvor du har tæt samarbejde med salg, el-afdelingen, produktion og montage. Teamwork vægtes højt, og du har derfor kort vej til sparring med kompetente kollegaer.

Vigtig info

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgning
Bedes sendt til konstruktionschef Tonny Raunsbæk: TR@sealing-system.dk

Yderligere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte konstruktionschef Tonny Raunsbæk 7650 2135 eller 5157 2383.

Kort om os

Sealing System er i stabil vækst, og vi søger medarbejdere med lyst og evner til at være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er plads til at tilgodese den enkeltes ønsker og ambitioner.

Som medarbejder hos os er du med til at udvikle moderne automationsløsninger, der beviseligt bidrager til at bevare arbejdspladser i Danmark.

Sealing System er en projektorienteret virksomhed, der leverer pakkemaskiner, komplette pakkelinjer og innovative systemløsninger til intern transport og pakkeprocesser, hvor robotteknologi er en central del. Vi er en kombineret handels- og produktionsvirksomhed, og har agenturer på robotter og mange andre maskiner inden for pakkelinjer, som typisk anvendes i food og non-food industrien.

Kig rundt på websiden og læs mere om os og vores produkter

Kort om jobbet

Om jobbet 

Som maskiningeniør/-konstruktør er du med i alle projektforløbets faser. Projektering kan f.eks. starte med besøg hos kunden for blandt andet opmåling af de fysiske forhold. Derefter tegnes anlægget/maskinen i 3D, hvor alle detaljer kommer med, inden produktionsgrundlaget og montagelayout udformes.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:

  • 3D modellering i Autodesk Inventor, 2D dokumentation og indkøbsspecifikationer
  • Udvikling og konstruktion af nye og bestående produkter
  • Udførelse af statiske beregninger
  • Support til produktion, service, montage og leverandører

Om dig 

Den ideelle kandidat er uddannet maskiningeniør, alternativt produktionsteknolog. Erfaring inden for maskinkonstruktion, pneumatik, vakuum og dokumentation fra procesindustrien vil blive vægtet højt.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er erfaren bruger af Autodesk Inventor 3D og Microsoft Office-pakken
  • Behersker engelsk i skrift og tale – gerne tysk
  • Tør påtage dig ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Er service- og kundeminded
  • Er positiv og energisk og har en fleksibel indstilling

Sealing System tilbyder 

  • Et job, hvor din erfaring og mening tæller
  • Et job med udfordringer og frihed under ansvar
  • En åben organisation med en uformel og humoristisk omgangstone
  • Et grundigt introduktionsforløb, hvor du vil få kendskab til Sealing Systems løsninger
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring