Sealing System har gennem en lang årrække leveret hele 10 komplette pakke- og palleteringslinjer til bleer til Abena. Det første anlæg blev installeret i 2002. Sealing System har også stået for en stor del af den interne transport på Abena. Det gælder produkttransport, men i særdeleshed også palletransport på rulle- og kædebaner, palleomvikling samt transport til lagerfaciliteter.
Anlægget fra 2002 har kørt mere end 600.000 paller igennem systemet, hvilket vidner om robusthed og stabilitet. På alle 10 anlæg er der i alt transporteret over tre millioner paller.
Abena
Kort fortalt
Abena producerer dagligt over tre millioner bleer og inkontinensprodukter på fabrikken i Aabenraa. 127 paller bliver der produceret i timen, døgnet rundt, syv dage om ugen.
Løsningen
Løsningen
Anlæggene hos Abena består af en Lantech Casepacker-løsning, som fylder poser med bleer i papkasser. De pakkede kasser transporteres herefter på produktbånd til palleteringsrobotterne, hvor de bliver pakket på paller og omviklet. Efterfølgende føres pallerne ind i en vertikal transportør – en slags produktelevator, hvor de kører på pallebaner oppe under loftet og videre ud på lageret.
Der er desuden indbygget bufferplads, som sørger for, at der ikke sker et fuldt produktionsstop, hvis der opstår fejl et sted på linjen.
Sealing System har leveret casepackere, banesystemer til produkter og paller, samt robotpalleteringsceller til samtlige af Abenas 10 produktionslinjer.
Kundetilfredshed
Relation og samarbejde (kundetilfredshed)
Ifølge Bo Groth Christensen, der er elteknisk chef på Abena, har relation og samarbejde stor betydning. Han har tydeligt kunnet mærke, at Sealing System ”investerede” i Abena og har gået den ekstra mil for at få et godt samarbejde.
”Relationen og samarbejdet er alfa og omega. De kender os og vores kvalitet og medarbejdere, og ved hvad vi står for.”
– Bo Groth Christensen.
En samlet totalleverandør af pakke- og palleteringssystemer
God relation og godt samarbejde
En fast kendt kontakt – den direkte kontakt.
Langtidsholdbar løsning
Stabil drift
”Hvis vi beder om tilbud fra flere, får vi den billigste løsning, og den er vi ikke interesseret i. Vi vil have den bedste, teknologiske løsning. Vi vil have det, vi ved virker."
"Samarbejdet med serviceafdelingen er helt suverænt. Vi har den tætte og direkte kontakt og får løst problemerne i en fart.”