Robotpalleteringsløsninger fås med forskellige typer robotter, skræddersyet til de specifikke opgaver. Sealing System anvender palleteringsrobotter fra Okura, KUKA og ABB, der kan palletere med høj kapacitet og med stor præcision i en robotpalleteringscelle.
Vores AUBO cobotpalletering er en kollaborativ robot. Et økonomivenligt alternativ til lavkapacitets produktion.
Robottens værktøj kan anvendes til flere forskellige processer, så som håndtering af alle typer paller, mellemlægspapir samt forskellige former for emballage.
Okura
Okura robotpalletering
Okura-robotterne er udviklet til brug ved palleterings- og depalleteringsopgaver. Det er opgaver med relativt rolige bevægelser, hvilket gør robotterne meget stabile i drift. Okura-robotterne kræver kun minimal vedligeholdelse. Robotterne er dedikerede til palleteringsopgaver, og det sikrer, at robotten er hurtig at installere og let at betjene.
KUKA har et stort produktprogram og er en verdensomspændende robotproducent. KUKA fremstiller alt fra små kollaborative håndteringsrobotter, til store industri- og palleteringsrobotter til enhver form for industri. KUKA er et særdeles anerkendt brand - kendt for høj præcision, kvalitet og effektivitet, hvilket også er kendetegnende for KUKAs palleteringsrobotter, som vi hos Sealing System i høj grad anvender til robotpalletering.
ABB’s førende palleteringsrobot er den kompakte IRB 460 - en af de hurtigste palleteringsrobotter på markedet. Den er i stand til markant at forkorte cyklustider og øge produktiviteten ved end-of-line palletering og sækkepalletering. Med en rækkevidde på 2,4 meter kan denne kompakte 4-aksede robot opnå op til 36 cyklusser pr. minut med en belastning på 60 kg. Den hurtige 4-aksede robot er med sit lille grundmål ideel til montering i eksisterende pakkelinjer.
En AUBO robotpalleteringsløsning er en kompakt og fleksibel løsning til brug i produktioner med stor produktvariation eller lav kapacitet. Denne palleteringsløsning består af en AUBO cobot, der en kollaborativ robot, skabt til at kunne arbejde i tæt samarbejde med mennesker.
Den fylder væsentlig mindre end andre løsninger og kan integreres, uden at der nødvendigvis skal ændres i den eksisterende produktionslinje, da cobotten er godkendt til at operere uden sikkerhedshegn. Den kan desuden hurtigt omprogrammeres eller flyttes og implementeres andre steder i produktionen.
Fanuc´s nyeste kollaborative robot, CRX, er en fleksibel robot, der kan kører både kollaborativ- og industri mode. I kollaborativ mode arbejder robotten sikkert sammen med mennesker.
Robotten er ideél til f.eks. palleterings- og pluknings-/pakningsopgaver.
Den har en payload fra 5-30kg med en rækkevidde fra 994-1889.