MiilPart

Udvidelse af produktionstiden med 7 timer hver dag med Global AGV

Præsentation

MillPart har optimeret deres produktion med en førerløs gaffeltruck fra Global AGV. Tidligere krævede den manuelle proces ved robotcellen, at medarbejdere skulle 'fodre' robotten med råmateriale, men denne opgave er nu automatiseret.

Løsningen er leveret af Global AGV, en del af BILA Group og samarbejdspartner til Sealing System. Automationsløsningen sikrer, at der er råmateriale til robotcellerne i mere end 24 timer, hvilket opretholder et stabilt produktionsflow. Det betyder, at MillPart nu kan holde produktionslinjen kørende 6-7 timer længere end deres normale arbejdstid. Dette har ført til en højere produktionskapacitet og en optimal udnyttelse af maskinparken.

Kort fortalt

MillPart leverer hydrauliske komponenter til virksomheder over hele verden og har en af Danmarks mest moderne maskinparker. Kvalitet er en topprioritet for virksomheden, og de går aldrig på kompromis. Derfor er MillPart også stærkt fokuseret på at udnytte automatiseringens mange muligheder, både for at optimere deres produktionsprocesser og forbedre arbejdsmiljøet.

Funktionsbeskrivelse

Avanceret pakke- og palleteringsløsning til farsprodukter

Funktionsbeskrivelse

AGVen fungerer som en automatisk materialeforsyner, der transporterer råmateriale til og fra produktionslinjen, hvilket sikrer et stabilt flow og minimerer stop forårsaget materialemangel. Den førerløse truck leverer råmateriale til robotcellen og afhenter færdige produkter ved samme station. Denne automatisering har muliggjort en forlængelse af driftstiden med 6-7 timer ud over den normale arbejdstid uden behov for bemanding. Dette øger den samlede produktionskapacitet og sikrer en kontinuerlig forsyning, hvor man tidligere var afhængig af manuelle processer.

Casen

Flaskehalse og stop på produktionslinjen er både dyrt og ineffektivt. Hos MillPart havde de en tilbagevendende udfordring med mange udsving i deres robotceller, fordi de løb tør for råmateriale. Dén udfordring har AGVen løst.

Implementeringen af Global AGV betyder, at de i dag har en mere stabil produktion og kan køre et ekstra skift i døgnet selvom de ikke har mandskab på. Og særligt ønsket om en stabil og jævn produktion var af stor betydning for AGV-investeringen.

”Vi ønskede at minimere udsving forårsaget af travlhed og mandskabsmangel. Med Global AGV kan vi opretholde et jævnt flow i produktionen. Før skulle en operatør manuelt flytte pallerne. Derfor havde vi ofte havde stop på linjen, fordi den var løbet tør for råmateriale – og den kørte ikke igen, før en medarbejder opdagede det. Med AGVen kan vi ’fodre op’ og sørge for, at der er råmateriale til langt over 24 timer,” fortæller Tom Nørsten, Produktionschef hos MillPart.

Konkret betyder det, at de kan holde produktionslinjen kørende 6-7 timer mere end deres normale arbejdstid – og det har naturligvis resulteret i en højere produktionskapacitet og at de kan udnytte maskinerne fuldt ud.

Problemfri installation på kun 3 dage

For MillPart var det vigtigt med en pålidelig løsning, som var blevet implementeret med succes i andre virksomheder. Og ifølge Tom Nørsten, Produktionschef hos MillPart forløb installationen fuldstændig smertefrit. “Det har bare fungeret.”

Så kort kan det sådan set siges. Men vi fik alligevel Tom til at sætte lidt flere ord på: ”Jeg er positivt overrasket over, hvor hurtigt og problemfrit AGVen blev implementeret. Fra alt var klar fra vores side, tog det tre dage. Herfra kørte den uden stop i 24 timer – og har sådan set kørt uden problemer siden. Desuden er det fedt, at det er en gennemtestet løsning, så vi ikke skulle agere forsøgskaniner.”

Fordele for medarbejderne

Produkttransport, Abena, kasser med bleer, modulbane, båndbane, transportbånd

Skåner medarbejderne mod tunge flyt

En anden – men lige så vigtig – grund til at implementere en AGV, er arbejdsmiljøet. For hvad der førhen var en opslidende opgave for medarbejderne, løses i dag af AGVen. I dag varetager Global AGV-opgaven med at flytte de tunge metalblokke rundt i produktionen – noget operatørerne tidligere operatørerne flyttede rundt på manuelt med en pallestabler.

”Når teknologien er der, er der ingen grund til at vores medarbejdere slider sig halvt ihjel, når de skal flytte de tunge blokke. Samtidig er det motiverende for både os og medarbejderne at investere i ny teknologi, som kan gøre arbejdet nemmere,” fortæller Tom Nørsten.

Se vores andre løsninger eller se produktets vej gennem pakkelinjen

Pakke- og palleteringsmaskiner kan indgå i mange forskellige intelligente pakkeløsninger. Se flere løsninger på vores caseside.

Vi har animeret "Produktets vej gennem pakkelinjen", for at illustrere de forskellige funktioner, som kan indgå i vores intelligente pakkeløsninger.

×
Har du
spørgsmål?

Kontakt Steffen Bekhøj Jensen

Ring på +45 9299 1027Send mig en mail

– eller udfyld nedenstående, så vender jeg tilbage hurtigst muligt

Udfyld venligst alle felter.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Sealing System

DanskEnglishNorsk