ITW flytter pakkelinje tilbage til Danmark med nyt automatiseret anlæg
Præsentation
Kort fortalt
ITW er en international Amerikansk koncern, med ca. 48.000 ansatte på verdensplan. ITW i Middelfart hører til den producerende del af koncernen (Construction products). Mere præcist er det produktion af pistolsøm, overfladebehandling, samt pakning af skruer og pistolsøm.
Tidligere produktion
Tidligere produktion
Fra manuel pakning til fuldautomatisk pakkelinje
Ved den tidligere produktion blev skruerne efter overfladebehandlingen på fabrikken i Middelfart, sendt til udlandet, hvor de blev pakket.
Hele pakkeprocessen foregik manuelt, både rejsning af inder- og yderæske, samt fyldning af æskerne med skruer. Herefter blev de pakket og sendt retur til salg i Danmark.
Løsningen
Den nye pakkelinje
At flytte pakkelinjen til Danmark og samtidig automatisere processen, har gjort produktionen langt mere effektiv, der kan pakkes hurtigere, ved højere kapacitet og uden logistisk omfattende arbejdsgange. Ved varierende ordrestørrelser er det hurtigere at omstille produktionen, da hele processen foregår maskinelt på fabrikken i Danmark og ikke skal sendes til udlandet, for at blive pakket.
ITW ville gerne have flyttet produktionen til Danmark af flere årsager. En af de primære årsager værende leveringssikkerhed og fleksibiliteten ved at have hele pakkelinjen lokalt. En anden faktor var økonomi. Pakkelinjen er hurtigt tjent hjem, selvom det er i konkurrence med lave udenlandske lønninger på pakning og transport frem og tilbage til Danmark.
Resultat og kundetilfredshed
Resultatet af det nye anlæg
Effektivitet - Der kan pakkes hurtigere, ved højere kapacitet og uden logistisk omfattende arbejdsgange.
Leveringssikkerhed - Ved at flytte pakkelinjen til Danmark, bliver produktionen mere fleksibel og kan hurtigere tilpasses højere eller lavere kapacitet, da processen udføres maskinelt.
Hurtig tilbagebetalingstid - Anlægget er hurtigt tjent hjem, selvom det er i konkurrence med lave udenlandske lønninger til produktionen og transporten af skruerne tilbage til Danmark.
Kundetilfredshed
ITW havde ikke brug for en standardløsning, men en løsning specialdesignet til en helt bestemt type nydesignede æsker.
ITW har været meget tilfredse med processen og udviklingen af den helt rigtige kundetilpassede løsning. En opgave der krævede stor fleksibilitet og gåpåmod for at kunne løse de udfordringer og ændringer der opstod undervejs i projektet.
Funktionsbeskrivelse
Funktionsbeskrivelse
I den første del af pakkelinjen rejses inderæsken af en Spizte kartonrejser, som herefter kører ind i fyldemaskinen. Når æsken er fyldt kører den videre ud på en båndbane hvor æsken rystes, så skruerne ligger fladt i æsken. Den kører videre hen til en føler som registrerer, hvis der mod forventning, skulle være en skrue der stikker op over kanten. Hvis føleren detekterer dette, så skubbes æsken ud af produktionen, på et separat bånd, hvor operatøren kan ordne fejlen og sætte æsken tilbage i produktionen.
Sideløbende med at inderæsken rejses, rejses yderæsken også af en Spizte kartonrejser. Yderæsken kører nu ind i specialmaskinen, hvor den spotlimes på indersiden.
Æsken med skruer kører ind til den specialdesignede maskine fra Sealing System, som skubber inderæsken ind i yderæsken. Når de to æsker er limet sammen, kører æsken videre hvor den får påført en etiket, inden den bliver palleteret.