Sealing System har leveret, monteret og integreret et pakkeanlæg til pakning af hvide ostetern i bægre eller glas. Tidligere blev bægrene/glassene pakket manuelt i kasser. Nørager Mejeri har fået en højere automatiseringsgrad og kan nu bedre følge med kapacitetsmæssigt.
Anlægget er dimensioneret til seks forskellige bægertyper og kan omstilles. Kapaciteten er på op til 20 kasser á seks produkter pr. minut.
Den nye pakkeløsning
Den nye pakkeløsning
Anlægget består af produktmodulbaner, hvorpå produkterne bliver transporteret fra produktion til pakkeanlæg, hvor de fordeles fra et til to spor. Hvorefter en kasserejser, rejser kasserne og lukker bunden, mens et skohornssystem åbner og fikserer kasserne, så de er klar til at blive fyldt. Pickeren flytter seks bægre ost ad gangen ned i kasser ved brug af et vakuumværktøj. Herefter lukkes kassen med tape i kasselukkeren, får etikette på og transporteres videre til palletering.