11. maj 2023

Artikel

Carbon footprint hos Sealing System

Denne artikel tager udgangspunkt i behovet for at kortlægge virksomheden Sealing Systems carbon foot print som grundlag for det grønne regnskab. Diskussionen om klimaforandringer fik endnu et bidrag her midt i marts 2023 med den seneste IPCC rapport (1), hvor det understreges, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og hvis vi vil undgå de største effekter af klimaforandringerne, så skal der for alvor ske reduktioner i udledningerne – NU.

Sealing System er en produktionsvirksomhed, der producerer kundespecifikke, turn-key – pakke- og palleteringsløsninger til flere brancher. Det er en virksomhed i rivende udvikling og den blev kåret som gazellevirksomhed i 2016. I løbet af det sidste halvandet år har virksomheden fordoblet antallet af medarbejdere og tredoblet sin omsætning. Sealing Systems ledelse ønsker at fortsætte denne udvikling og mener, at det i en moderne virksomhed er uundgåeligt at begynde at arbejde med den grønne omstilling. De ved, at bæredygtighed er fremtiden, og at en virksomhed ikke kan overleve i det lange løb uden en bæredygtig profil. En del af kunderne er store produktionsvirksomheder, der selv har arbejdet med bæredygtighed i flere år, og kunder som disse arbejder ikke længere kun med bæredygtighed internt, men begynder også at stille krav til deres leverandører, herunder krav til reduktion af emissioner som CO2. Det er de krav, som Sealing System skal imødekomme, og derfor ser virksomheden et behov for at rapportere og måle sine grønne tiltag. Desuden ved Sealing System, at det kun er et spørgsmål om tid, før de skal betale CO2-afgifter, og inden da vil Sealing System gerne have praktiske erfaringer med at dokumentere deres emissioner, så de kan være på forkant.

Ejerne Kjeld og Rolf fra Sealing System

Ovenstående artikel er publiceret på effektivitet.dk af Maria Anholm Østergaard og Lektor ved Aarhus Univeristet, Henning de Haas.

Maria læser Global Manufactoring and Management, på Aarhus universitet i Herning. Hun det sidste år været tilknyttet Sealing System, hvor hun har arbejdet med kortlægning af vores Co2 regnskab.

Maria har ud fra GHG protokollens retningslinjer, der er den internationalt anerkendte standardmetode til beregning og rapportering af Co2 udledning, regnet på eks. vores brændstofforbrug og forbrug af arbejdstøj og den Co2 udledning det giver. Og det er blandt andet her at eks. "spend-baserede" udregningsmetoder giver unøjagtige udregninger. Artiklen omhandler netop de udfordringer, der er med kortlægning af Co2 udledning. Og hvad det har af betydning, for virksomheder som Sealing System, men det kan du læse mere om i artiklen.

”Det har været helt afgørende, at komme ud i en virksomhed og prøve teorien af, for verden er bare ikke sort/hvid. Når man kommer ud og får lov til at knuse nogle problemer og sidde med noget rigtige data, så bliver man bare meget klogere og får en helt anden forståelse, og noget erfaring, som man ikke bare kan læse sig til.” siger Maria Anholm Østergaard.

Seneste nyheder

27. september 2024
BILA og Sealing System er sammen på messe

BILA og Sealing System er sammen på messe - hurtigere og bedre produktion til fødevarebranchen

19. november 2024
Ny Account Manager til Sealing System

Steffen Bekhøj Jensen skal hjælpe virksomheder med at indfri automationsmuligheder ved at finde den bedste end-of-line løsning.

21. september 2023
Ny profilfilm i anledningen af Sealing Systems 25-års jubilæum

Se vores nye profilfilm med salgsdirektør Kjeld Østergaard Jensen og få indblik i vores vækstrejse samt fire segmenter.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Sealing System

Indtast venligst din navn
Indtast venligst din e-mail Der er fejl i den indtastede e-mail
DanskEnglishNorsk